1. april 2011

Nr. 31

Jeg har egentlig glædet mig lidt til at komme ud med det her, da jeg stadig i skrivende stund er lidt rådvild omkring denne her fyr - Nick. Jeg frygter lidt, at det kunne blive en halv roman, men jeg tror jeg vil lade det blive det, hvis det er det der skal til for at fortælle denne her historie.
Jeg mødte Nick for første gang i folkeskolen hvor jeg gik og var lidt småforelsket i ham, som man nu engang var en gang i mellem den gang man ikke var så gammel. Han gik to klasser over mig i folkeskolen. Der gik så et par år uden jeg så ham, efter han gik ud af 9. klasse. Det var faktisk først da jeg startede på gymnasiet, at jeg så ham igen - han boede på kollegiet og var blevet helt vildt punk, nærmest til ukendelighed! På det tidspunkt var mit crush forlængst gået i sig selv og jeg tror egentlig jeg nærmest havde helt glemt ham. Jeg kom til at se ham engang imellem fordi jeg blev venner med nogle andre, der boede på kollegiet og det var også i den forbindelse jeg kyssede med ham første gang. Jeg mener det var i vinterferien 2010, hvor han forresten også var startet på gymnasiet på samme årgang som mig selv. Jeg var inde på hans værelse sammen med min ven Peter. Vi sad og drak bogstaveligt talt hele natten og så spurgte Nick om jeg ikke bare ville crashe hos ham, og jeg var meget træt, så jeg tog i mod tilbuddet. Vi lagde os til at sove, men ingen af os faldt i søvn, så vi lå bare og snakkede i stedet for, og så spurgte han pludselig: "you wanna make out?", og tjo, det ville jeg egentlig gerne, selvom det slet ikke var faldet mig ind før lige i øjeblikket, og så kyssede han mig. Efter det sås vi nogle gange, havde det super hyggeligt og havde noget fantastisk sex, det bedste sex, jeg nogensinde har fået, må jeg indrømme. Der var det så, at jeg begyndte at få følelser for ham og da jeg sagde til ham at jeg var brændt varm på ham, sagde han at det ikke kunne blive til mere... Vi talte ikke sammen i et stykke tid, men så begyndte vi at have sex igen og blev enige om, at det egentlig fungerede ret godt for os begge at være venner med fordele. Vi havde sex i perioder frem til sommeren 2010.
På Roskilde Festival var han meget i den lejr, jeg boede i og begyndte at opføre sig lidt som om han gerne ville noget mere og en af aftnerne sagde han til mig, at han egentlig gerne ville have at det blev til noget mere mellem os. Jeg var ovenud lykkelig! - tre uger efter var han gået tilbage til sin ekskæreste. Jeg fandt ud af det gennem en ven. Han havde ikke engang nosser til at fortælle mig det selv. Jeg har aldrig nogensinde været så vred og så såret. At jeg fandt ud af at vi skulle have biologi sammen efter sommerferien gjorde ikke det hele mere bedre. Det var pisse akavet at starte i skole igen, for jeg havde undgået ham så godt jeg kunne resten af sommeren og vi havde overhovedet ikke talt om det. Jeg hadede at se ham og jeg hadede at skulle være i nærheden af ham.
Så var der en aften omkring et par måneder efter skolestart, hvor jeg var nede på kollegiet og drikke nogle øl, og Nick var der også. Han spurgte om vi ikke skulle snakke, og det sagde jeg okay til. Han undskyldte en milliard gange og sagde at han godt vidste, han havde været en idiot overfor mig. Han overbeviste mig om at han virkelig var ked af det. Jeg troede på ham og faldt i igen. Vi havde sex samme aften. Jeg tilgav ham og vi begyndte at have sex igen en gang imellem. Jeg overbeviste mig selv om at jeg ikke længere havde følelser for ham, at det bare var sex. og det var fedt. Det var fedt lige indtil han droppede mig for tredje gang. Det var efter en gymnasiefest, hvor jeg egentlig var gået i seng. Han skrev til mig og sagde at han gerne ville snakke med mig, og jeg ved ikke hvad fanden jeg havde regnet med, men jeg stod op og gik ud for at mødes med ham. Det første han sagde var at denne gang ville han gøre det face to face. Så vidste jeg godt hvad det handlede om. Jeg vendte om og styrtede hjem og tudede. Jeg tudede og tudede og der gik det op for mig, at jeg nok havde lagt følelser i det igen. Når man er bollevenner skal man jo ikke regne med at det holder evigt. Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg havde regnet med. Jeg følte mig så dum.
Nu er jeg faldet i igen. Jeg ved ikke om det kommer til at være på samme måde denne gang, men det skulle ikke undre mig.

Nick har fået lov til at droppe mig tre gange på et halvt år, og alligevel kan jeg ikke sige nej til ham. Det er bare et eller andet ved den dreng, der er fuldstændig uimodståeligt for mig. Om det er følelser, det ikke helt er forsvundet, eller om det udelukkende er sexuel tiltrækning, det ved jeg ikke helt. Jeg mistænker mig selv for stadig at have følelser for ham. Og jeg mistænker mig selv for aldrig at kunne slippe helt af med dem. Måske bliver det nemmere for mig at glemme ham og stoppe med at drømme om ham hver anden nat, når vi ikke går i gymnasiet sammen længere og når han ikke sidder bag mig i biologi tre gange om ugen længere..
Ååååh gud, det var godt at komme ud med. Jeg har aldrig tudet så meget over en fyr, været så vred på en fyr, tænkt så meget på en fyr i så lang tid og drømt så meget om en fyr. Hvis bare jeg kunne få ham ud af hovedet.

4 kommentarer:

  1. Super fed og kreativ blog! - er blevet fast læser :-)

    SvarSlet
  2. super fedt!
    for din egen skyld drop ham! få din "magt" eller "styrke" tilbage ved at endelig kunne gøre det, hvis du alligevel ikke vil det mere end sex :)
    har selv stået i samme situation, og selvom det lyder ondt, så giver det altså lidt selvtillid og styke tilage ;)

    SvarSlet
  3. du har garanteret helt ret :) - tak for rådet.
    - Anna

    SvarSlet