19. september 2011
Nr. 64 (eller nummer 63 igen?)
Jeg må jo indrømme, at jeg er begyndt at se ret meget til nummer 63 (Kasper), og måske er det også derfor jeg ikke har opdateret jer.. måske ville jeg bare hellere have, at det skulle have stoppet ved nummer 63? Jeg ved det ikke endnu... I hvert fald var Katja og jeg i byen med vores nye nabo, Anders, som er flyttet hertil fra en større by, og ikke rigtig kender nogen.. Han er skide flink (OG det er nærmest han fortjeneste, at vores lejlighed ikke også brændte dengang), så vi tænkte at tage ham med i byen. Vi startede med bare at sidde og hygge-drikke hos os sammen med et par af vores veninder og en af hans venner. Da vi sad der begyndte de så alle sammen at udspørge mig om Kasper, fordi jeg er begyndt at se ret meget til ham, og det ligner mig jo ikke.. Jeg ved heller ikke rigtig om jeg vil noget seriøst med ham endnu.. WOW, det her lyder forvirrende, men det er måske bare fordi, at jeg er pisseforvirret selv. Men ja, da vi var taget i byen brugte jeg det meste af tiden sammen med Anders. Katja endte med at tage hjem med den fyr, hun plejer at tage hjem med, og jeg endte med at tage hjem med min nabo - efter at have kysset rigtig meget med ham midt inde på diskoteket. Egentlig havde jeg slet ikke tænkt sådan på ham, så jeg ved ikke hvad der lige pludselig fik ham til at virke vildt tiltalende. Men jeg tog med ham hjem, havde sex med ham (ret god sex, vel at mærke) og overnattede hos ham. Og så vågnede jeg næste morgen og tænkte "hvorfor?". Hvorfor var det lige, at jeg syntes jeg skulle være sammen med Anders. Nej, Kasper og jeg er jo ikke kærester, og nej, jeg har ikke nogen forpligtelser overfor Kasper. Vi har ikke nogen aftaler om hvad vi må og ikke må. Men alligevel havde jeg bare den der bitre smag i munden. Alligevel havde jeg bare den værste dårlige samvittighed - som jeg stadig har. Nej, vi har ikke lovet hinanden noget. Men hvis Kasper og jeg ender med at bliver kærester, så er det bare sådan jeg kommer til at tænke på at vores forhold startede. OG SÅ MED MIN NABO. Den kan jeg jo ikke bare glemme og løbe fra. Måske troede jeg, at jeg kunne løbe fra den, ved at lade være med at indvie jer i det. Men nummer 64 er der stadig. Og den forsvinder sku ikke.. Jeg ved ikke om jeg har følelser for Kasper. Men hvis jeg ikke har, hvorfor skulle jeg så have dårlig samvittighed over at være sammen med andre? fuck.. Det var nummer 64. Men i mit hoved lige nu er det bare nummer 63 igen og igen og igen...
Abonner på:
Opslag (Atom)