6. december 2012

Nr. 75

Så nåede jeg én tættere på de 100 - ikke at jeg stopper der, men det jubilæum kommer vi jo nok til at fejre på et tidspunkt, hvis ikke jeg dør af skrumpelever og rygerlunger inden da!

Et par tøser og jeg holdt en hyggeaften for et par uger siden og tog i byen bagefter. På det tidspunkt havde jeg egenhændigt drukket en liter vin og var langt foran de andre på fuldemandsskalaen. Den første bar vi var på var ret proppet, men vi blev der en times tid og drak noget mere. Jeg ville gerne have de andre med på en anden bare der lå lige i nærheden, men min veninder gad kun med hvis der ikke var kø - ellers ville hun gå op og sove. Der var rimelig lang kø. Men min alkoholpåvirkede hjerne fik en genial idé. Vi var gået i byen uden overtøj på, fordi min veninde bor lige overfor den bar vi var på først - så jeg tænkte at vi bare kunne snige os ind uden dørmanden opdagede det. Men det gad min veninde ikke, så hun gik hjem med kommentaren om at vi sås om 20 minutter når jeg ikke var kommet ind. Jeg gik så hen til dørmanden og spurgte om jeg lige måtte gå ind og hente min jakke. Og så var jeg inde. Han lagde ikke mærke til at jeg ikke kom ud igen. Det er altså et ret smart trick. Det var så også første gang jeg har været i byen alene. Klokken var allerede ret mange, og jeg var faktisk lidt træt, men det var også alt for lang tid siden jeg havde fået sex, så jeg sonderede terrænnet og fandt nogle søde fyre at snakke med. De drak mig så endnu fuldere og jeg tog en taxa hjem sammen med en af dem. Han var en del ældre end mig, men til mit forsvar fandt jeg ikke ud af det før dagen efter :P Hvad jeg også fandt ud af dagen efter var at vi havde haft sex for åben vindue i stueetagen. Hvis nogen er gået forbi i løbet af natten har de nok fået sig lidt gratis underholdning!

Bonusinfo: min veninde scorede også den aften. Hun er lige kommet ud af et langt forhold, så det er lang tid siden hun har været på scoremarkedet. Da hun vågnede hjemme hos en fremmed fyr og stadig var rimelig stiv var hun gået i panik, og skyndt sig at samle sine ting og smutte. Men måske skyndte hun sig lidt for meget, for da hun kom ned på gaden opdagede hun at hun havde glemt at tage bukser på! LOL

4. december 2012

Nr. 74

Okay, så siden sidst er jeg begyndt på universitetet, sagt mit job op, lavet ALT andet end at studere, fået lejlighed i den store by, dumpet min første eksamen nogensinde og snydt jer for hele tre indlæg (bare rolig - jeg kunne aldrig finde på at stoppe!). Her er nummer 74. - Og i har nok fundet ud af at jeg ikke er typen, der holder hvad jeg lover, så jeg lader være med at love hvornår i får de næste to!

Det er efterhånden et par måneder siden jeg mødte nummer 74. Det var faktisk efter den første dag på uni. Jeg havde mødt en masse nye mennesker og trængte til at være sammen med en af mine veninder. Hun var også lige startet og hendes studie havde lejet en bar, så der tog jeg hen. Min veninde har travlt beskæftiget med en dude på 29, hun lige havde mødt, så hendes veninde og jeg besluttede at gå på scoretogt. Øllene gled hurtigt ned, og vi fik hevet den ene fyr efter den anden med ud på dansegulvet. Jeg hader ellers at danse, men mange ting er ikke som de plejer når man har drukket. Og vores strategi gav også i den grad pote! Jeg scorede en mega lækker fyr og snavede uhæmmet og usmageligt med ham på dansegulvet indtil vi besluttede at rykke festen hjem til ham (altså vores egen lille tomands-fest). Jeg besluttede at tage tilbage i byen igen til min veninde efter en god gang sex. Vi skulle sove hos hendes bror, og da vi nåede derhen omkring klokken 5 om morgenen, sker der det, som altid sker, når man er skide stiv. Man prøver at lukke sig ind med en nøgle og kommer til at bøje den, så man ikke kan komme ind. Okay, det sker måske ikke så tit - men i hvert fald endte det hele med at jeg måtte få min mor til at komme og hente mig klokken halv seks om morgenen, hvilket hun var ret utilfreds med. Det forstår man jo slet ikke ;)

Bonusinfo: For at få stillet min sexlyst har jeg både været i den anden ende af landet for at besøge min Roskildeflirt (nr. 56) og tilbragt alt for meget tid i sengen sammen med Nr. 63 - I know! Shame. On. Me.

17. september 2012

Nr. 73

Det skal vist ikke være nogen hemmelighed at jeg godt kan lide at drikke mig godt gammeldags fuld, og at jeg bestemt kun meget sjældent gør det med måde. Efter en uges druk på Roskilde Festival plejer jeg dog at have fået stillet min druklyst, i hvert fald lidt. Men det viste sig ikke at være tilfældet efter dette års Festival. Tre af mine veninder og jeg var blevet inviteret til at meget fin stunderfest, hos en af vores gamle veninder. Vi aftalte at vi ville møde op, mest for høflighedens skyld, og så tage tidligt hjem og pleje vores festival-hærgede kroppe. Men da vi opdagede at der var gratis og meget god rødvin og øl skiftede to af os meget hurtigt mening, og jeg tror jeg var lige så fuld den aften, som jeg var sammenlagt på hele festivalen. Det samme gælder min veninde, som tilbragte natten i en bil sammen med eller anden tilfældig fyr. På et tidspunkt hoppede de fleste i poolen, og min veninde og jeg fortrød, at vi ikke havde taget badetøj med - så vi hoppede da bare i i undertøj. Det fleste af studenterne badede alligevel nøgne, så det flyttede rimelig effektivt fokus fra at jeg havde meget gennemsigtigt tøj på. Det troede jeg i hvert fald. For pludselig var der en af fyrene, Anders, der syntes han skulle prøve at tage min BH af. Og idéen spredtes åbenbart for han fik meget hurtigt hjælp af andre fyre, mens jeg desperat prøvede at beholde mit undertøj på. Til sidst lykkedes det mig at slippe fri, da jeg fik sparket en af dem grundet mellem benene. Så var jeg altså færdig med at bade, kan jeg godt fortælle jer. Jeg gik ind i omklædningsrummet for at tage tøj på. Der var virkelig mange nøgne drenge derinde, men de var åbenbart ligeglad med at jeg gik derind. Jeg havde jo ikke noget håndklæde med, så jeg spurgte ud i rummet, hvor lang tid det mon ville tage at lufttørre. Derefter var der straks en af fyrene, der smed et håndklæde over til mig. Det var faktisk et ret godt trick. Da jeg vendte tilbage til festen blev Anders ved med at komme over til mig og ville snakke og danse. Jeg gad egentlig ikke. Jeg var faktisk ret sur på ham, efter han fuldstændig hæmningsløst havde prøvet at stjæle mit undertøj i poolen. Men det var ligesom, at jo mere jeg afviste ham, jo mere prøvede han. Så til sidst gad jeg ikke være sur på ham længere og gik ud og dansede med ham i stedet. Det var skidesjovt, og jeg blev lidt tændt på ham, så jeg spurgte om vi ikke skulle gå en tur. Vi gik ud i en park og ned til en skov, hvor han denne gang lidt mere succesfuldt afklædte mig. Desværre var han for fuld til at få den op at stå, så det blev ikke til mere end end masse kys, før vi måtte opgive projektet. (det er derfor fyrene ikke skal drikke sig skide stive - det er mit job!)
Jeg kom hjem med en taske, der var revet ret meget i stykker, OG jeg glemte min BH til festen! Men det var sgu en sjov aften!

Nr. 72

Der var faktisk en til på Roskilde. Og han var endda ret sød. Tæt på vores camp lå en flok fyre, som alle var der for første gang. De levede Roskilde-ånden fuldt ud og var fuldstændig skøre i låget. Jeg tror aldrig jeg så nogen af dem putte andet i hovedet end øl.. og jeg så dem mange gange! Jeg lider af den kendte pigesygdom, at når jeg drikker øl skal jeg tisse ca. hvert 10. minut, når jeg drikker øl, og eftersom deres camp lå på vejen til toiletterne, begyndte de meget hurtigt at snakke til mig, når jeg gik forbi. Jeg mistænker dem lidt for at tro at jeg gik forbi for at få opmærksomhed. Det fik jeg i hvert fald. De var også meget gavmilde. Jeg har slet ikke tal på, hvor mange øl, de fik hældt i mig. På et tidspunkt spurgte jeg en, der hed Steffen, om jeg måtte låne hans hat. Han svarede, at jeg måtte låne den for et kys. Man kan jo nærmest sige, at kys er en slags valuta i Roskilde-verdenen. Så jeg måtte jo betale prisen! Men jeg vil sige, at det ikke var med særlig meget modvilje fra min side, for han var ret sød. Og hatten var ret pæn!

Nr. 71

Tiden går stærkt, når man lige er startet på studie, ens roommate er ved at flytte ud, og man selv leder som en gal efter et sted at bo i København, så man kan slippe for at bruge næsten 20 timer på transport om ugen! Så ville jeg ønske jeg havde lidt mere tid til at skrive, så jeg ikke behøver at vælge mellem det eller nattesøvn, som nu, hvor klokken i skrivende stund er 01.28.

Nr. 71 har ikke noget navn... I hvert fald ikke et jeg kender eller kan huske. Det var på festivalen i år, hvor jeg fulgtes med to af mine veninder (som begge to har kærester - som sagt er jeg jo den eneste single i min vennegruppe). Vi havde været til en ufattelig dårlig koncert og var på vej tilbage til vores lejr, da to fyre stoppede os. Den ene henvendte sig til mine veninder, mens den anden trak mig lidt til side og begyndte at tale om et eller andet, jeg på ingen måde kan huske. Så spurgte han om han måtte kysse mig. Jeg sagde at det måtte han, hvis han bandt mine snørebånd. De var nemlig gået op, havde jeg opdaget og udelukkende fokuseret på, mens han talte om det, jeg ikke kan huske, hvad var. Det gjorde han så. Bandt snørebåndene og kyssede mig. Og så gik vi egentlig bare videre. Til dem der ikke har været på Roskilde Festival før kan jeg fortælle, at det er en ganske almindelig hændelse der. Det er sgu en helt anden verden!

18. august 2012

kærestepar på kærestepar på kærestepar...

Der er sikkert mange af jer, der har prøvet at være den eneste single i jeres vennegruppe, og hvis i har ved i sikkert også, at det ikke altid er det fedeste. Der er vel ikke nogen, der ikke vil have kærlighed, og for hver gang en af ens venner eller veninder finder kærlighed bliver det sværere at være glade på deres vegne og skjule misundelsen, som man egentlig slet ikke vil indrømme man har. Den følelse kan godt resultere i fiaskohistorier som denne.

Det startede ud som en skide hyggelig aften i tivoli helt uden kærester og med alt for mange alt for dyre fadøl. Vi tog i byen bagefter, men min ene veninde tog tidligt hjem - for at være sammen med sin kæreste, og meget hurtigt sad jeg sammen med min anden veninde og hendes kæreste og en andet kærestepar og det var da også meget hyggeligt - men de var bare MEGET kæreste-agtige. Jeg ville egentlig helst være taget hjem, men hjem fra 60 km væk, og det første tog gik først flere timer senere. Da var jeg så heldig, at det var det øjeblik hvor nummer 46 valgte at kontakte mig (mums). Han spurgte om jeg ikke ville komme hjem til ham. Det ville jeg da godt, men jeg vidste ikke lige, hvordan jeg skulle komme derhen, så han sagde at han ville komme og hente mig. Han var tydeligvis villig til at gøre meget for at få sex, og jeg ville gerne væk. Så jeg hvor jeg var, og sagde til de andre, at han kom og hentede mig, og så gik jeg ud for at vente på ham. Jeg gik ud i god tid, men begyndte alligevel at få en kedelig fornemmelse, da jeg ikke havde hørt noget fra ham i et kvarters tid. Jeg skidefrøs og ville ikke gå ind igen eller skrive til ham. Han var jo på vej. Lidt efter drejede en taxa ind, og jeg så håbefuldt på den, men det var ikke ham. I samme øjeblik bippede en sms fra ham ind.
'Jeg gider altså ikke komme og hente dig, men du er velkommen til at komme forbi - du kan jo bare tage en taxa, ikke?'. shit shit SHIT. Det var i hvert fald helt udelukket at gå ind igen og sige: "ja, han gad altså ikke komme og hente mig alligevel." Foran to forelskede kærestepar. Aldrig i livet! Så kunne de rigtig sidde der og give mig medlidenhedsblikket og tænke 'hvor er det godt jeg ikke er single'. Skid hul i det! så jeg skyndte mig over til taxaen, og gav ham adressen. Jeg var i forvejen totalt flad efter tivolis overpriser, så det var jo skidefedt. Han fik et knald bragt til døren, og hvad fik jeg? okay, jeg fik jo også sex, men ØV! - det er altså ikke altid sjovt at være den evige single.

17. august 2012

Nr. 70

Vi spoler lige tilbage til før Roskilde og tager en lille nummer 70.. Jeg har faktisk kendt Andreas siden starten af gymnasiet. Dengang havde vi begge to kærester men flirtede hemmeligt og alligevel uhæmmet, når vi så hinanden. Vi lavede faktisk en aftale om, at når vi begge to var singler - så ku' vi godt. Men den aftale tror jeg vi begge lidt havde glemt. Da jeg så stødte på ham en gang i maj var det i hvert fald to år siden jeg sidst havde set ham. Og det værste var - at jeg kunne ikke genkende ham, og han kunne godt genkende mig. Jeg stødte på ham i et supermarked, hvor han begyndte at snakke til mig, og jeg havde ligesom på fornemmelsen, at jeg havde set ham før. Jeg kunne bare simpelthen ikke komme i tanke om hvorfra, jeg kendte ham. Så til sidst var jeg simpelthen nødt til at spørge ham, hvad han hed. Super pinligt!! Et par dage efter skrev han til mig på Facebook, og vi udvekslede numre.
En aften, hvor jeg havde været til koncert og var lettere beruset (skide stiv) syntes jeg, at det ville være en rigtig god idé at begynde og lægge an på ham. samtalen lød cirka således:

Mig: Er du i byen?

Ham: Ja :) hvorfor? (desværre ikke i nærheden af mig)

Mig: Kan du huske den aftale vi engang lavede? ;)

Ham: Jeg troede du havde glemt det :P

 Det blev nu ikke til noget den aften, men det gjorde det i den grad en anden aften! Jeg tog i byen med et par veninder og fik ham til at komme og møde mig. Vi havde en skide hyggelig aften, hvor jeg for en gang skyld ikke drak mig fra sans og samling (eller gjorde jeg? jeg husker svagt noget om at jeg var sikker på at mit mål med livet var at kurere kræft.) Vi lagde egentlig ikke voldsomt op til noget, mens vi var i byen - men da mine veninder skulle til at gå hjem spurgte han om jeg skulle med dem eller med ham. Jeg skulle helt sikkert med ham. Helt sikkert. På vej hjem til ham stoppede han op og trak mig ind til sig og kyssede mig. Dejligt.

Egentlig en meget succesfuld aften med god sex, og helt uden akavethed (det ord har jeg lige besluttet findes) og dårlig samvittighed, som jeg egentlig er skide god til at vågne op med hos en eller anden fremmed fyr. Han fulgte mig endda tilbage til min veninde og kyssede mig farvel.
Vi skrev en del sammen efter det og aftalte også at mødes igen, men det er aldrig rigtig blevet til noget.. gad vide om det er for sent at tage det initiativ nu?

24. juli 2012

Og så ska i da også lige høre...

Om fortsættelserne for alle de andre forrygende historier jeg har fortalt jer!!
Jeg var på festival igen i år. Det udløste mange opkald og sms'er fra fyre, jeg har været sammen med, som godt kunne tænke sig noget. Hvis i kan huske min gode scoring fra sidste års festival - så er han også en del af denne års. Og ellers kan i spole tilbage til nummer 56. Han begyndte at skrive til mig igen i foråret, og der var jo egentlig ikke sket noget forfærdeligt mellem os, så han besøgte mig ugen før festivalen. Det var skide hyggeligt, og vi endte også med at se meget til hinanden på selve festivallen. På festivalen skrev nummer 63 til mig. Det var faktisk rigtig lortet af ham, for jeg havde udtrykkeligt bedt ham om aldrig at kontakte mig igen. Jeg ved nemlig at jeg ikke kan sige nej til den idiot. Og det kunne jeg jo så heller ikke. Så jeg endte med at invitere ham og hans ven over i vores camp en aften. Det var egentlig hyggeligt nok, og han prøvede ikke engang på noget, så jeg tænkte, at det var da en succeshistorie, lige indtil nummer 56 kommer ind i vores lejr. Han sætter sig så på den ene side af mig, og nummer 63 sidder på den anden side. Nummer 56 kysser mig, for det plejer vi at gøre, når vi ses, og nummer 63 begyndte at holde mig i hånden under et tæppe, og hvad fanden gør man så!!? så begyndte nummer 63 at sende mig sms'er hvor der stod, at han godt kunne gå, hvis jeg  syntes nummer 56 var sød. Men det ville jeg jo heller ikke have.. så jeg blev bare ved med at holde i hånden med den ene og kysse med den anden, og drikke mig rigtig fuld, så jeg kunne glemme, hvor akavet det var.. dagen efter bad jeg så nummer 63 om ikke at kontakte mig igen.. så kunne det være rart hvis han rent faktisk lod være nu!

Og så skrev nummer 31 også til mig!! Det er selvfølgelig de fyre, der har ramt mig hårdest, som ikke bare kan lade mig være nu! Han ville gerne mødes, men det sagde jeg nej til og svarede meget undvigende på hans beskeder, indtil jeg bare helt stoppede med at svare.. En aften fik jeg så en besked af ham, hvor der stod at han synes jeg var en lort. Han ville jo bare se mig, fordi han savnede mig. HAN synes at JEG var en lort.. gud fader bevares. Jeg svarede tilbage at jeg ikke ville se ham, og at jeg håbede at han havde det af helvedes til, for andet havde han ikke fortjent efter den behandling han havde givet mig.. måske lidt hårdt - men jeg var fuld og vred og træt at fyre, der troede de bare kunne kontakte mig og rode op i alt muligt, når det passede dem. Siden da har jeg fået de længste og mest undskyldende beskeder, jeg nogensinde har set. Det er vist rent faktisk gået op for ham at han sårede mig dengang.. det tog også kun to år! godt klaret!

Nr. 69

SÅ! nu tager jeg mig sammen, så i kan få flere saftige detaljer fra mit lige nu rimelig deprimerende singleliv!!! Her får i nummer 69.

Vi var i byen og fejre min venindes fødselsdag på en bar inde i byen. Vi havde varmet rigtig godt op hjemmefra med god rødvin og øl, og nåede også kun lige i byen til midnat. Vi skulle mødes med en fyr fra vores skole, som jeg lidt havde planer om at skulle score, men det gik godt og grundigt i vasken, da han var så æskestiv, at han knap nok vidste hvad han selv hed. Heldigvis var baren fyldt med fyre, og min veninde og jeg faldt hurtigt i snak med nogle fyre, som havde fået lige så meget at drikke som os selv. Forresten er det altid en god ide at have en mørkhåret skønhed med i byen til at tiltrække fyre - min skønhed tiltrækker nemlig så mange, at der også er nok til mig!! :D Vi gik videre til en diskotek, hvor min veninde begyndte at sidde meget tæt med en af fyrene. Jeg kan ikke huske om de kyssede, men jeg kan huske at jeg fik en svær træng til at kysse den fyr jeg snakkede med - Anton. Og det viste sig at være en god beslutning. Næste morgen vågnede jeg nemlig op hos ham efter skidegod sex..

4. maj 2012

skide stiv..

Det kender i vel alle sammen. Når man bare har brug for at drikke sig virkelig fuld.. tænk, at det skal være sådan man løser eller glemmer sine problemer.  Jeg kommer til at få de ondeste tømmermænd i morgen. Og så skal i nok få den rigtige nummer 69!!!

9. april 2012

Den, der skulle have været nummer 69.

Nu vi er i gang kan i da også få en lille hyggelig historie (ironisk tonefald) - som på dejligste vis bekræfter mig "Mænd er idioter"-teori! Min veninde og jeg var på hjem fra skole, og min veninde skulle ind og aflevere sin mobil til reparation. På vej ud blev vi så stoppet af en sælger fra Telenor, som spurgte om vi ville med i biografen.. Vi blev begge to rimeligt forvirrede og svarede ikke rigtig.. jeg vidste sku ikke helt om han mente det eller hvad. Det var så fordi man kunne vinde en biograftur med nogle lodder. Vi fik et par stykker hver, og sælgeren, som hed Nikolaj prøvede ihærdigt at sælge mig en eller anden fancy telefon, som jeg slet ikke var interesseret i. Men han var ret charmerende, så vi blev hængende lidt alligevel, og vi jokede lidt med at hvis jeg vandt biografturen skulle jeg da tage ham  med! Vi kom til at tale med en af de andre sælgere om nogle abonnementer, og lidt efter kom Nikolaj hen igen. Jeg sagde så til ham at jeg desværre ikke vandt noget på lodderne, hvortil han svarede: "det var sku ærgeligt! ska vi gøre det alligevel?" - jeg tror mit hjerte hoppede lidt af helvedes til - men jeg spillede bare cool, og sagde, at det kunne vi da godt! så jeg fik hans nummer, og lovede at skrive til ham. Jeg kunne bare slet ikke få hænderne ned, da vi endelig gik væk fra butikken!! jeg blev for helvede lige inviteret ud af en helt fremmed og meget charmerende og sød fyr. Jeg tænkte bare at livet var da skønt! Vi skrev lidt frem og tilbage og aftalte at tage ud og spise om tirsdagen ugen efter. Han ville lige skrive til mig hvor og hvornår vi skulle mødes..
Da vi nåede tirsdag eftermiddag, og han ikke havde skrevet, skrev jeg til ham og spurgte om han havde fundet ud af noget. Han svarede ikke. Jeg ventede i nogle timer hos en veninde - men han svarede aldrig.. Så jeg måtte skuffet tage hjem uden date. Og jeg havde faktisk glædet mig ret meget! Men på den anden side var det måske meget godt at finde ud af at han var en idiot med det samme, i stedet for at begynde at date ham og så finde ud af det senere, og blive ked af det.. Det mest irriterende er, at jeg lige fra starten sagde at det værste, der kunne ske nu, var at jeg blev brændt af - og så gjorde jeg det. Og jeg forstår ikke hvorfor.. Det var jo ham, der inviterede mig ud!


Så kan i få den, der rent faktisk blev til nummer 69 lidt senere :P

8. april 2012

Og aldrig mere nummer 63...

Den opmærksomme læser vil nok have lagt mærke til at hyppigheden af mine kys faldt drastisk efter jeg mødte Kasper (den efterhånden famøse nummer 63). Og ja - det var jo fordi jeg havde følelser for idioten. Jeg var jo ligeglad med at han udnyttede mig på det groveste.. Indtil for nyligt. Jeg var skide stiv og besluttede at det var det perfekte tidspunkt til at opføre sig skide umodent og fulderik-agtigt, og fortælle ham, hvor stor en idiot jeg syntes han var - så det gjorde jeg!! Og jeg har ikke talt med ham siden.. Men jeg savner ham. Også selvom jeg egentlig er lettet over at have taget den beslutning ikke at se ham igen.. Det var sku ikke det værd.. så nu lover jeg overfor mig selv OG jer: ALDRIG MERE NUMMER 63!!!

Nr. 68

Ja - meget er der faktisk sket siden sidst. I har faktisk hele to indlæg tid gode, kære læsere. Jeg tror bare grunden til at jeg ikke har taget mig sammen til at skrive dem måske er at jeg ikke rigtig selv synes at mit kærlighedsliv er så skide underholdende længere - men ja. Det var vist nok også nok selvmedlidenhed for denne omgang. Så jeg tror bare at vi skal blive enige om ikke at have ondt af mig - jeg overlever forhåbentlig, og har ikke tænkt mig at opgive håbet om at der rent faktisk findes en fyr til mig også :).

Her får i så nummer 68. Det er ved at være et par måneder siden, hvor vi var i byen for at fejre min fødselsdag. Vi var på et rimelig stort diskotek, som var godt fyldt op. Og der var faktisk ret mange fyre, som virkede interessante. Og gud, hvor fik vi bare vildt meget opmærksomhed fra fyrene - det klager man jo ikke over! På et tidspunkt stod Katja og jeg i baren og ventede på at blive betjent, da jeg fik øje på to søde fyre på den anden side af baren, som også stod og ventede. Jeg smilede lidt til dem og sendte blikke, og der gik ikke ret lang tid før de kom over til hos. Den høje af fyrene hed Andreas - og den anden kan jeg virkelig ikke huske hvad hed. Ironisk nok, når der var ham jeg endte med at tage hjem med. Katja dansede og hyggede sig med Andreas og jeg gjorde det samme med den anden. Og så kyssede han mig ude på dansegulvet. Vi blev ret hurtigt enige om at vi skulle sove sammen. Problemet var bare, at jeg skulle sove hos en veninde, og han boede en time væk. Men vi har åbenbart begge to været ret tændte på det, for vi endte med at tage en natbus hjem til og var hjemme hos ham klokken 6 om morgenen. Og så var der lige en lille detalje, han havde glemt at fortælle mig.. Jeg vidste godt, at han stadig boede hjemme - men han delte også værelse med sin bror. Så da vi kom hjem til ham, gik han ind og vækkede sin bror og havde en lang diskussion med ham, mens jeg stod ude i gangen og var totalt pinlig berørt over det! Men han fik broren ud til sidst og vi havde en god omgang sex. Og jeg skred et par timer senere, og så ham aldrig igen.

17. januar 2012

Nr. 67

Hej kære læsere!!!

Jeg ved godt at det er 100 år siden, jeg har skrevet - har ikke lige haft det store overskud. Det kender i vel alle sammen godt :) Nu er det faktisk også ved at være noget tid siden nummer 67.. det var vist på et tidspunkt i starten af december eller der omkring :) Et par veninder og jeg var taget ned for at få EN øl. Men som sædvanlig bliver den ene øl altid til lidt for mange øl og klokken blev pludselig mange.. Og så var der en super irriterende fyr, som lagde an på mig. Jeg gad ham overhovedet ikke, så jeg svarede bare så kort så muligt på det, han spurgte om, og håbede på, at han fattede en hentydning.. men det gjorde han ikke. Og så sagde han lige pludselig til mig, at jeg sikkert bare brugte fars penge, på sådan en vrængende måde - hvilket gjorde mig virkelig vred. Og hvad kan så få mig i godt humør igen? - at score selvfølgelig! og det gjorde jeg så også. Det var bare ikke den heldigste scoring i verden. Eller, det var det egentlig om natten - han kyssede godt, og så okay ud, men da jeg så vågnede dagen efter, så han bare overhovedet ikke lige så godt ud!

Og forresten er jeg ikke færdig med Kasper (nr. 63), kan jeg mærke.. Jeg tror måske desværre jeg, at jeg er ved at forelske mig i ham.. på trods af, at han har droppet mig endnu en gang, og så taget kontakt til mig igen igen. Så status lige nu, er at jeg faktisk ikke har lyst til at være sammen med andre end ham.. hvilket jo desværre ikke giver så meget nyt stof til mig blog... MEN - han vil jo stadig ikke noget mere seriøst med mig, så man ved jo aldrig :P og jeg kan selvfølgelig stadig opdatere jer med, hvad der sker med ham :)

vi skrives!!