17. august 2012

Nr. 70

Vi spoler lige tilbage til før Roskilde og tager en lille nummer 70.. Jeg har faktisk kendt Andreas siden starten af gymnasiet. Dengang havde vi begge to kærester men flirtede hemmeligt og alligevel uhæmmet, når vi så hinanden. Vi lavede faktisk en aftale om, at når vi begge to var singler - så ku' vi godt. Men den aftale tror jeg vi begge lidt havde glemt. Da jeg så stødte på ham en gang i maj var det i hvert fald to år siden jeg sidst havde set ham. Og det værste var - at jeg kunne ikke genkende ham, og han kunne godt genkende mig. Jeg stødte på ham i et supermarked, hvor han begyndte at snakke til mig, og jeg havde ligesom på fornemmelsen, at jeg havde set ham før. Jeg kunne bare simpelthen ikke komme i tanke om hvorfra, jeg kendte ham. Så til sidst var jeg simpelthen nødt til at spørge ham, hvad han hed. Super pinligt!! Et par dage efter skrev han til mig på Facebook, og vi udvekslede numre.
En aften, hvor jeg havde været til koncert og var lettere beruset (skide stiv) syntes jeg, at det ville være en rigtig god idé at begynde og lægge an på ham. samtalen lød cirka således:

Mig: Er du i byen?

Ham: Ja :) hvorfor? (desværre ikke i nærheden af mig)

Mig: Kan du huske den aftale vi engang lavede? ;)

Ham: Jeg troede du havde glemt det :P

 Det blev nu ikke til noget den aften, men det gjorde det i den grad en anden aften! Jeg tog i byen med et par veninder og fik ham til at komme og møde mig. Vi havde en skide hyggelig aften, hvor jeg for en gang skyld ikke drak mig fra sans og samling (eller gjorde jeg? jeg husker svagt noget om at jeg var sikker på at mit mål med livet var at kurere kræft.) Vi lagde egentlig ikke voldsomt op til noget, mens vi var i byen - men da mine veninder skulle til at gå hjem spurgte han om jeg skulle med dem eller med ham. Jeg skulle helt sikkert med ham. Helt sikkert. På vej hjem til ham stoppede han op og trak mig ind til sig og kyssede mig. Dejligt.

Egentlig en meget succesfuld aften med god sex, og helt uden akavethed (det ord har jeg lige besluttet findes) og dårlig samvittighed, som jeg egentlig er skide god til at vågne op med hos en eller anden fremmed fyr. Han fulgte mig endda tilbage til min veninde og kyssede mig farvel.
Vi skrev en del sammen efter det og aftalte også at mødes igen, men det er aldrig rigtig blevet til noget.. gad vide om det er for sent at tage det initiativ nu?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar